Derfor bør dit næste vigtige møde holdes udenfor
Når man tænker på forretningsmøder, arbejdsmøder eller studiemøder, så tænker de fleste på et lokale i en bygning på en matrikel i byen, hvor en større eller mindre grupper udveksler tanker og idéer. Selvom vi altid har haft for vane at lade møder finde sted i lokaler, så bør man faktisk overveje, om ikke det næste vigtige møde med studiegruppen, arbejdsgruppen eller forretningsudvalget skal holdes udenfor. Hermed ikke ment nede på gaden, men simpelthen ude i det fri i naturen. Der er op til flere usete fordele ved at tage mødet udenfor. Det kaster denne artikel et nærmere lys på.
Sørg for den fysiske og cybermæssige sikkerhed før mødet starter
Du skal naturligvis have sikkerheden på plads, inden du begiver dig ud i at afvikle et møde i naturen. Et møde i et traditionelt arbejdsrum eller kontor udgør som regel ingen uforudset sikkerhedsrisiko. Trækker du hele medarbejderstaben udenfor et sted i byen eller på landet, så er du alt andet lige på ‘udebane’, og du bør derfor have sonderet terrænet og tjekket både området, vejret, trafik, og hvad der ellers kan opstå af uforudsete ting.
Det er dit ansvar som arbejdsleder, lærer eller underviser, at dine medarbejdere eller elever er sikre på det sted, du fører dem hen. Du bør derudover også sørge for, at al onlinesikkerheden er i top, hvis I skal dele informationer online via medbragte computere eller andre enheder. Her kan der med fordel benyttes en VPN på enhederne, således at al data på arbejdscomputerne er krypteret. Du kan eventuelt få en gratis VPN-test og prøve det af selv, inden du afvikler mødet.
Naturen skaber ro og virker afstressende
Et mødelokale kan ofte virke som det mest åndsforladte sted i verden. Nogle mennesker kan nærmest føle, at mødelokaler med deres nøgne og kølige indretning kan virke angstprovokerende. Måske fordi det kan give mindelser om alt lige fra gamle eksamener, svedige skoletimer eller fejlslåede jobsamtaler. Hvorom alt er, er mødelokaler sjældent de mest åndeligt ophidsende, så det at flytte mødet udenfor kan være en kærkommen gestus for mange medarbejdere eller elever, alt efter hvilket møde der er tale om.
Det er efterhånden også slået fast af flere forskellige videnskabelige undersøgelser, at ophold i naturen kan virke både afstressende og følelsesmæssigt opstemmende. Naturen kan virke som sin egen medicin på ethvert menneske, og det vil i sidste ende gavne både den enkelte mødedeltager, men især også gruppen som helhed.
Flere tør åbne munden når de er ude i det fri
Har du problemer med at få folk i tale, når der afvikles møder i trange mødelokaler, så kunne et møde i det fri også være løsningen. Der sker nemlig noget med mennesker, når de samles i naturen eller ude i det fri fremfor i lokaler med tre meter til loftet og bag lukkede døre. At mødes under åben himmel og med åbne vidder gør noget ved vores psyke. Vi tør sprede vingerne lidt mere, og det virker som om, at det at åbne munden er mindre angstprovokerende - måske fordi man har elimineret den krampagtige og klaustrofobiske følelse af at være lænket til et mødebord i et lille og intenst lokale.
Et sceneskift er godt for både fysikken og psyken
Der er en grund til, at lærere og forelæsere har bedt elever ‘gå ud og strække benene’ efter timers undervisning i nærmest århundreder. Det samme gælder for medarbejdere i en virksomhed - især dem der sidder ned i løbet af arbejdsdagen. Når man er vant til at sidde ved et bord, kan det være en kærkommen forandring at skulle holde et møde ude i det fri. Det giver lidt ekstra omløb i benene og kroppen, men det har ofte også en opkvikkende effekt på sindet og hjernen. Et opkvikket sind er kun gode nyheder for enhver chef, lærer eller forelæser forud for et møde.
Der skabes en anden dynamik mellem folk når mødet flyttes ud i det fri
Flytter du mødet ud under åben himmel, vil du utvivlsomt også opleve en helt anden dynamik mellem medarbejderne eller eleverne. Det at blive taget ud af det normale arbejdsmiljø og ud i det fri kan have en frigørende og afslappende effekt, som påvirker mødedeltagerne positivt. Man tvinges til at forholde sig anderledes til hinanden, og når det foregår i det fri, så er dynamikken ofte drejet i en mere positiv og åbensindet retning.