Sådan knækker du koden til at finde de eftertragtede fodboldbilletter - på få sekunder

Billetter til de største fodboldkampe bliver ofte revet væk på kort tid, og derfor gælder det om at lede de rigtige steder og kende klubbens system, før billetsalget åbner. Med medlemskab, loyalitetspoint og lidt forberedelse kan du give dig selv en langt bedre chance for at komme ind på stadion til en fed kamp. Læs med her hvordan.

For mange begynder glæden ved en stor fodboldkamp længe før, spillerne løber på banen, fordi jagten på billetter hurtigt bliver en del af hele oplevelsen. Hvor finder man dem? Hvor skal vi sidde? Og hvem vil med? Det er ofte spørgsmål, der starter hele oplevelsen og jagten på de rette billetter.

De største klubber har ofte deres egne regler for billetsalg, og derfor kan et medlemskab være det første skridt, hvis du gerne vil tættere på de mest populære opgør. Derudover bruger flere klubber også såkaldte loyalitetspoint til at belønne fans, som tidligere har købt billetter og været med på tribunen.

Men når salget endeligt åbner, så gælder det derfor om at kende systemet, have sine oplysninger klar og vide, hvornår man skal logge ind. Den digitale kø kan nemlig virke hektisk, men med lidt forberedelse bliver det faktisk langt lettere at bevare overblikket og reagere hurtigt.

Flere fans er i de seneste år også begyndt at bruge hjemmesiden Seatpick, som på få sekunder kan sammenligne og hjælpe dig med at finde billetter til alverdens fede fodboldkampe i ind- og udland. Det gør oplevelsen mindre hektisk, og man kan stadig få gode pladser til kampene.

Men her i artiklen får du stadig en praktisk guide til medlemskaber, pointordninger og de små ting, der kan gøre billetjagten mere overskuelig.

Medlemskabet åbner døren

Mange europæiske storklubber bruger medlemskaber som den første adgang til almindelige kampbilletter, og derfor giver det mening at oprette en konto hos klubben, læse betingelserne og vælge den type, der passer til dine ønskede kampe. 

Liverpool oplyser eksempelvis, at tilskuere til de fleste herrekampe skal have sæsonkort eller et aktuelt All Red-medlemskab for at få adgang til billetsalget, mens Chelsea også knytter almindelig adgang til Stamford Bridge sammen med et officielt medlemskab. 

Her er det vigtigt, at der på billetterne skal korrekt navn, fødselsdato, kontaktoplysninger og betalingskort på, som passer med den person, der senere skal bruge billetten, fordi digitale billetter ofte forbindes med en personlig profil eller klubbens app. Bekræft derfor altid mailadressen med det samme, aktivér medlemsnummeret og log ind nogle dage før salgsstart, så kodeord, kortoplysninger og mobiladgang fungerer med det samme.

Klubber kan have flere medlemsniveauer for voksne, unge, familier og internationale fans, og derfor bør du altid læse kampens salgsplan, hvor dato, klokkeslæt, medlemskrav og antal billetter normalt står samlet. Rejser du med andre, bør du undersøge, om alle skal have eget medlemsnummer, og hvordan profiler kan kobles, så ansøgningen kan behandles som en samlet gruppe.

Loyalitet bliver til muligheder

Loyalitetspoint kaldes også kampkreditter eller købshistorik, og princippet er ganske enkelt, at klubben registrerer din aktivitet over tid og bruger den til at fordele billetter til meget eftertragtede kampe. 

Chelsea anvender f.eks. loyalitetspoint ved udvalgte hjemmebanekampe, udekampe og store pokalopgør, mens Liverpool har indført loyalitet over flere sæsoner, hvor en kredit bl.a. kan optjenes, når en supporter køber gennem en officiel klubkanal og selv møder op. Selv en mindre kamp tidligt på sæsonen kan også være fed, fordi oplevelsen giver en god dag på stadion og kan styrke din historik. Man kan derfor tænke langsigtet ved at vælge kampe, der passer til kalender og budget, mens du opbygger den aktivitet, klubben belønner.

Det klassiske billetsalg efter "først til mølle"-princippet er bare én model, for flere klubber bruger også lodtrækninger, hvor medlemmer tilmelder sig inden en bestemt frist. 

Arsenal gør hjemmekampe i Premier League, pokalturneringer og europæiske turneringer tilgængelige for medlemmer gennem en ballot, og klubben offentliggør åbningsdato samt frist på sin officielle billetplatform. Det handler mindre om at være hurtigst og mere om at vælge den rigtige kamp, prisniveau og antal pladser inden fristen. 

Sådan står du klar i køen

Når salget foregår i en digital kø, er den bedste forberedelse egentlig ret jordnær. Find det præcise åbningstidspunkt i klubbens lokale tidszone, log ind i god tid, luk unødvendige faner og hav medlemsnumre samt betalingskort klar, og du bør også bruge en stabil internetforbindelse samt følge beskederne på salgssiden, fordi køsystemet kan vise din placering og de næste trin.

Det er smartest at blive på den samme enhed, når du først har fået en plads i køen, og man bør følge instruktionerne på skærmen frem for hele tiden at genindlæse siden. 

Når du kommer ind, kan et på forhånd valgt prisniveau og nogle acceptable tribuneområder gøre beslutningen hurtigere, hvilket især er praktisk, når man køber flere pladser til en fødselsdag, familietur eller weekend med vennerne.

Et hurtigt alternativ til kampdagen

Selv med medlemskab og god planlægning kan det være rart at have flere muligheder, især når rejsedatoen er fast, eller når man søger samlede pladser til en særlig anledning. 

SeatPick sammenligner udbud fra flere billetforhandlere samlet og viser bl.a. placering, pris og leveringsform, mens de viste partnere ifølge tjenestens egne oplysninger er kontrolleret og tilbyder billetgaranti. Det giver et samlet overblik over mange muligheder, uden at man behøver at besøge hver enkel billetplatform. Man kan med fordel sammenligne tribuneafsnit, samlet pris og leveringsmetode, før valget træffes, så pladsen passer til den oplevelse, du ønsker.

Den bedste billetrejse begynder altså med et aktivt medlemskab, en opdateret profil og et godt kendskab til klubbens salgsmodel, og kombinerer du loyalitet over tid med præcis forberedelse på salgsdagen samt et hurtigt sammenligningsværktøj som Seatpick, så står du stærkt, når næste store kamp skal i kalenderen.