GoMonkey Klatrepark
Klatring i GoMonkey’s klatreparker - Polterabend, teambuilding, fødselsdage og meget mere
At besøge GoMonkey er en sjov og udfordrende oplevelse, der aldrig bliver glemt.
Vi har 4 klatreparker i alt som ligger i Gladsaxe, København Søndermarken, Odense og Kolding. Parkerne er alle lavet på samme måde, med et gennemgående wiresystem der strækker sig igennem en masse træer. Mellem hver 2 træer er der en udfordring eller en svævebane. Man er altid fastspændt sikkerhedswiren og kan ikke klikke sig ud af sikkerheden.
Der er plads til alle i vores parker, så du har mulighed for, stille og roligt, at hygge dig igennem banerne, ligesom der også er mulighed for give den gas og skubbe grænser ved at udfordre sig selv.
Hvordan foregår det?
Dagen vil begynde med at vores friske og oplagte instruktører tager imod jer i parken. Derefter vil i få en instruktion, hvor vi forklarer hvordan i klatrer i parken. Så er der en lille prøvebane man skal gennemføre, og så er der ellers fri leg i parken i den resterende tid.
Når klatretiden er udløbet, er i velkomne til at sidde i vores park og samle op på dagen og hygge jer, det er ikke sådan at vi kommer og smider jer ud. Efter klatringen må i også gerne nyde alkohol i parken.
Indhold og priser
Polterabend pakken: En polterabend i GoMonkey indeholder også forplejning, hvilket betyder at i ikke skal sørge for andet, end at komme og have det sjovt. Pakken indeholder helt præcist:
- Leje af sele og hjelm
- Instruktion
- Klatring i 4 timer
Generelle priser:
5-7 år: 169 kr.
8-11 år: 219 kr.
12+ år: 269 kr.
Sværhedsgrader til alle
Vi har baner i 1,5 meters højde, i 23 meters højde og alt derimellem, hvilket betyder at vi har noget for alle i vores parker, uanset om du er total nybegynder eller øvet klatrer. Sværhedsgraderne og højdekrav er således:
- Grønne baner – 110 cm højdekrav
- Blå baner – 140 cm højdekrav
- Røde baner – 160 cm højdekrav
- Sorte baner – Betalingsbane med 160 cm højdekrav og 30+ kg vægtkrav
Sort bane er vores vildeste bane med garanteret adrenalinsus. I Gladsaxe og Odense er det frit fald fra 17 meters højde og i Kolding er det vores 350 meter lange svævebane, hvor man nogle steder på svævebanen hænger hele 30 meter over jorden!
Café og forplejning
I Gladsaxe og Odense har vi cafeer hvor i har mulighed for at stille sulten ved at købe pizza. Vi sælger også corny barer, sodavand, vand, juice, kaffe, osv.
GoMonkey Klatrepark kan bookes her:
De oplyser det ikke på hjemmesiden (eller jeg kan ikke finde hvor det står) at prisen er højere, hvis man ikke bestiller online. Jeg valgte at vente indtil vi ankom for at booke vores tid pga vejret. Da jeg stod i kø, tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne bestille online, så jeg startede en bestilling for 2 pladser på det næste hold, som startede om ca 5 min. Det var muligt at booke tiden, og jeg var lige ved at taste mit kort nr og afslutte ordren da det var min tur. Prisen ved kassen var mere end prisen på min mobil, og da jeg spurgt indtil det, sagde medarbejderen at det var billigere at bestille online. Da jeg sagde at jeg bare vil betale online, oplyst hun, at så skulle jeg vente en ekstra halv time, da jeg ikke må være med til det næste hold. Jeg havde min datter med og ville ikke ødelægge stemningen, så jeg droppede det og betalte den højere pris..men valgte alligevel ikke at bestille mad, drikkevarer og is som jeg ellers havde overvejet, da jeg synes det er lidt snyd at behandle kunder på den måde. Det burde stå tydligt på hjemmesiden hvad priserne er, og at der er forskel mellem priserne online og i butikken. Jeg vil også sige, at der begynder at mangle lidt vedligeholdelse i Gladsaxe. Det er flere steder, hvor rebene er blevet meget tynde, der er større huller i nogen af nettene, og nogen nette var gledet lidt sammen, som gjort det meget svært for børnene at nå platformen. Det var hellere ikke mange medarbejdere til stedet - en kunde havde tydeligvis brug for hjælp til at komme videre (var faldet ned og hængt i luften). Det var ikke farligt men en anden kunde skulle over og hjælpe, da der ikke kom hjælp fra en medarbejder.
Skøn dag med to børn på 5 og 8 år og to voksne. Børnene fik testet grænser og der var nogle passende baner til deres aldre. Det allerbedste var da min dreng på 5 år ikke kom helt over på svævebanen (grøn 4) og panikkede, og Jakob (medarbejder) kom flyvende op ad banen og "reddede" ham. Han var SÅ sød og pædagogisk over for min dreng der var ked, og hjalp ham igennem resten af banen. Skøn oplevelse - også for min dreng. På jorden stod bedsteforældre med vores baby og forholdene hertil var super gode. Cafe hvor de kunne købe kaffe, mad og snacks, masser af borde+bænke. Og det var gratis at være publikum. Eneste "kritik" var at jeg synes der var meget stort niveauforskel mellem en semi-børnebane som min dreng på 8 også kunne klare (de blå) og så på den røde som var enten ekstremt høj eller ekstremt udfordrende. Der manglede en mellembane, som var udfordrende for voksne, men ikke helt vanvittig svær 😅 Men for en dag med børn der skulle prøve det første gang, var det helt perfekt.
Fantastisk fødselsdagsoplevelse i Go Monkey Klatrepark i Gladsaxe! 🌳Jeg fejrede min fødselsdag i Go Monkey Klatrepark, og det var uden tvivl en af de bedste oplevelser, jeg har haft! Parken leverede en fantastisk dag med sjov, udfordringer og masser af hygge.Personalet var super venligt og imødekommende, og de sørgede for, at alt forløb glat og trygt. Der var et væld af klatreplanter i forskellige sværhedsgrader, så alle kunne være med – uanset niveau. Vi blev alle udfordret på en sjov og sikker måde, og det var helt klart med til at gøre oplevelsen ekstra speciel.Personalet sørgede for bål til medbragt snobrød –og der var masser af bænke rundt omkring, så vi kunne sidde og nyde maden og snakken i ro og mag.Alt i alt var det en fantastisk dag, og jeg kan varmt anbefale Go Monkey Klatrepark til både fødselsdage og andre events. Det var den perfekte kombination af action, hygge og natur!
Et helt fantastisk sted. Meget kompetente og venlige medarbejder.Super sikkerhed ved intro og baner.Spændende baner, med udfordringer på mange niveauerDejligt hoppe-plateau 5 meter oppe, når børnene bliver trætte af at klatre.Voksne har stor glæde af at klatre med. En super oplevelse.Bare til info. Der er kiosk med kaffe, is, pizza osv. Vil du have rugbrød, kan det være en god ide med madpakke. Fine borde-bænkesæt for alle.
Rigtig god oplevelse i klatreparken. Sjove baner i mange sværhedsgrader. Selvom der var mange gæster, var der ikke kø til banerne. De var også søde og refundere en bookning, hvor bestillingen var gået galt. Fuldt fortjent 5 stjerne.
Vi var 4 personer i Odense - og havde en helt vildt god oplevelse. Instruktøren Morten var så god og tilstedeværende - og dedikeret! Vi havde en sindssygt god oplevelse. Oveni det var banerne virkelig fede, og udfordrende.
Udfordrende baner og nok at tage sig til. Men der var kun 2 instruktører til at tage imod gæster og instruere opstart. Det var tydeligt alt for få, fordi de var optaget af andre opgaver, så det tog lang tid at få hjælp.Der var ingen til at gå runder og checke, så når børn sad fast midt på ziplines, eller ikke kunne komme videre af den ene eller anden grund, så måtte vi voksne hente hjælp hos de instruktører, som i forvejen var igang med andre gæster. Det betød at nogle baner havde klatrere som ikke kunne komme videre, i mere end 20 minutter. Alle måtte vente til :proppen" var løst. Efterfølgende måtte en af forældrene klatre op for at få nogle af vores børn ned. Da der ikke var instruktører i sigte.Var afsted med en gruppe børn på 23 stk og fire voksne. Vi voksne fulgte med rundt. Området i Gladsaxe er stort, så sidder man fast i træer længst væk, så er det svært at råbe en instruktør op for at få hjælp. Der var over 60 børn igang på banerne og kun to instruktører, som havde meget tralvt med de nyankomne.
Go monkey i Kolding.Vi var en gruppe på 6 der var i trætoppene.. Det var vildt sjovt. Jeg faldt af en af banerne, og havde brug for hjælp til at komme ned.. Medarbejderen var virkelig god.. og jeg kom ned i god behold..Det vi studsede over var at der kun var to medarbejdere til en fyldt park.. Der var andre der havde brug for hjælp, hvor beskeden var, at medarbejderen var alene, fordi kollegaen lige var gået efter sandwich, så hun kunne ikke forlade kiosken og hjælpe... Vi undrede os over at der kun var to medarbejdere til så mange gæster.. De to havde virkelig travlt.. Med så mange gæster burde der være en inde i "parken" ..Udover manglende personale, var det virkelig sjovt..
Sødeste personale også gode til mine børn
Super skøn eftermiddag i Søborg.
Har været i Kolding d.29/03. Fik at vide at den længste svævebane på hele 350 meter er ude af drift. Denne info finder man aldrig nogle steder på forhånd. Man føler sig snydt. Ellers et godt sted for hele familien. Fint personalet. Dog IKKE fantastisk kundeservice omkring info hvad er der ikke i drift...
Skarpe på at instruere og gøre alle trygge i situationen. En virkelig god oplevelse - selv med en stor gruppe, som jeg var en del af! Kæmpe anbefaling herfra!
Vi besøgte GoMonkey Kolding med vores efterskole - vi var 106 klatrende på en gang, og de havde en fantastisk dag! Højdepunktet på hele turen for rigtigt mange af eleverne!De ansatte var super gode til ungerne, de fik hurtigt sat alle i gang, så selv de usikre elever følte sig trygge! Desuden var de nemme at snakke med, skabte en god stemning, og forlængede endda vores tid gratis, så alle de mange elever kunne nå det de ville på trods af kø.De havde vist lukket for nye bestillinger efter vi bestilte, men de få andre i parken havde stadig deres pladser, og vi fik ikke særbehandling på deres bekostning eller lignende, så alle kunne have en god oplevelse. Jeg ville ikke være nervøs for at komme med en mindre gruppe!Det kunne måske gøres *endnu* mere klart, (det blev nu nævnt) at farverne handler mere om fysisk udfordring end om "vildhed". Mange af de sjoveste og mest kreative udfordringer var i grøn eller blå, mens de røde baner i større grad handlede om hård klatring eller svær balance - hvilket giver god mening! Vi havde bare nogle gutter, der naturligvis skulle direkte til rød, hvor de blev lidt skuffede over, at der ikke var mere gang i den, mens grøn og blå havde virkeligt mange kreative idéer kørende.Til sidst, så ligger det bare vildt flot! Skøn udsigt, lækkert ly for vind, smukke skovstier - dejligt besøg!
God oplevelse. Fede børnebaner, og vi følte os trygge hele vejen igennem.
Mega fed oplevelse. Super spændende og udfordrende baner! Det eneste der er lidt ærgerligt er at de i Kolding ikke har toiletter ved selve parken men et stykke derfra. Parkering er også et stykke derfra, men selve oplevelsen først kanon.
Mit barnebarn på 6 år og jeg havde nogle supergode timer i GoMonkey, Kolding. Vi fik en rigtig god instruktion af Bjarke som vi begge to ret hurtig forstod og Bjarke var yderst tålmodig - når vi havde brug for hans hjælp. Ankomst- og café område var superhyggeligt. Så alt i alt en rigtig god oplevelse. Vi kommer helt sikkert igen.
Rigtig fed oplevelse i Odense, det kan varmt anbefales og god instruktør.
Indhent tilbud idag
Din forespørgsel bliver sendt direkte til GoMonkey
(Tryk for at få hele nummeret)
Husk at sige at du har fundet dem via funguide.dk