Pool og Poolregler
Når du skal til at spille pool, så er der naturligvis en masse regler, udstyr og betegnelser, som er rare at have styre på. Overordnet set kan man sige, at pool dækker over en række forskellige billardspil, som i sagens natur spilles på et poolbord. Pool spilles med en poolkø samt nogle baller, eller kugler som de populært kaldes.
Uanset om du spiller 8-ball, 9-ball eller et andet poolspil, så bliver du selvfølgelig nødt til at forstå reglerne, før det bliver rigtig sjovt. Langt de fleste poolhuse og –klubber vil være behjælpelige med at sætte dig mere ind i tingene, hvis du har svært ved at forstå reglerne. 8-ball er et af de mest populære poolspil, som også spilles hyppigt på diverse barer, poolhuse, ungdomsklubber og –institutioner landet over.
Når du spiller 8-ball, foregår det således: Hver spiller har 7 baller hver; den ene spiller har de helfarvede, og modspilleren har de halvfarvede. Det gælder således om at stødes sine egne baller i hul ved hjælp af den hvide bal. Man skal sørge for at melde sine stød, således at hvis du støder en af dine baller i et hul, som ikke var meldt, tæller dette som en fejl.
Hele spillet handler kort sagt om at støde alle sine baller i hul, uden at den sorte 8-ball skydes i hul eller skydes ud over bordet. Når alle dine baller i hul, skal du til gengæld støde den sorte 8-ball i hullet modsat over for det hul, du stødte din sidste ball. Et spil 8-ball kan dermed endes på mange måder, f.eks. ved at 8-ballen stødes i hul for tidligt i spillet.
De mål et poolbord regnes ud fra kan variere, men typisk vil der være tale om målene 7 x 3,5 ft., 8 x 4 ft., ellr 9 x 4,5 ft.
Nedenstående video gennemgår reglerne godt også:
Billard og Keglebillard
Keglebillard må siges at være den ægte, klassiske danske form for billard i Danmark. De regler, som vi spiller efter i dagens Danmark, er faktisk mere end 100 år gamle og bruges udelukkende i Danmark.
Et spil keglebillard byder naturligvis på en række regler og udstyr, som du skal have styr på. Der spilles med en billardkø, et par baller samt nogle billardkegler. Endvidere spilles der på et bord med 6 huller – bordet har altid en størrelse defineret ud fra, at bordet er dobbelt så langt, som det er bredt. Reglerne i keglebillard er relativt kompliceret, men kort sagt går det ud på at opnå point på færrest mulige antal stød.
Du får point ved enten at vælte keglerne midt på bordet med de to hvide baller. Du må ikke støde direkte til de hvide baller, men du skal derimod støde til den røde stødbal. Den røde bal skal så ramme en eller begge af de hvide baller, som herefter skal vælte billardkeglerne. Du får også point, hvis den røde stødbal rammer begge hvide baller i samme stød.
Du får til gengæld strafpoint for fejl, hvis den røde bal ryger direkte i hul eller vælter en kegle. Billardkeglerne har en størrelse på 12 centimeter i højden, og vejer typisk ikke mere end 11 gram. Keglernes størrelser i diametre sammenholdt med deres placering på billardbordet sikrer endvidere, at ballerne med deres specifikke diameter altid kan komme igennem keglerne. Dette kan skabe nogle frustrationer hos den pågældende spiller og morsomme fornøjelser for modspilleren eller modspillerne.
Her kan du se et eksempel på hvordan keglebillard spilles:
Keglebillard er meget udbredt herhjemme i Danmark og findes på langt de fleste barer, pubs, og ikke mindst poolhuse. Du finder mange steder at spille keglebillard i hele landet her på Funguide, hvor vi har samlet de bedste steder til dig, som lige præcis foretrækker keglebillard frem for nogle af de andre poolspil.
Snooker og Snookerregler
Snooker er en anden og anderledes variant af billard. Dette spil er mest udbredt uden for Danmarks grænser – bl.a. i lande som Irland og Storbritannien. Også i Fjernøsten er snooker meget udbredt og ekstremt populært.
Men betyder det så, at du ikke kan spille snooker herhjemme i Danmark? Bestemt ikke – der findes rigtig mange snookerspillere og snookerklubber i vores eget land, så der er gode muligheder for at få en god oplevelse med snooker, selv om du bor i lille Danmark.
Snooker spilles på et snookerbord med 6 huller, og der spilles med en snookerkø og en bunke snookerballer. I snooker spiller du med en hvid stødbal, 15 røde baller, som hver tæller 1 point, samt 6 farvede baller, som hver især giver point fra 2 til 7. Man spiller bedste ud af et ulige antal omgange – disse omgange kaldes frames – og det gælder således om at vinde flere frames end din modspiller inden for det aftalte, ulige antal frames.
Spillerne skiftes til at gå til bordet, og det gælder således om først at potte en rød pointbal, og herefter skal en farvet pointbal pottes. Spillerne skal melde, hvilken farvet bal de har tænkt sig at potte. Der laves fejl, hvis spilleren enten ikke potter ballen eller potter en anden bal ved et uheld.
Alternativt se denne pædagogiske video omkring snooker:
Snooker som spil har en lidt anden tone til sig end de øvrige billard- og poolspil. Snooker er en gentlemansport, og der spilles således i butterfly, skjorte og vest ved de store turneringer. Det er et spil med en vis elegance over sig – dette hænger bl.a. sammen med det faktum, at snooker er både strategisk og teknisk sværere end de fleste andre billard- og poolspil.
De store snookerturneringer dækkes da også af nogle af verdens største TV-kanaler, da der er stor prestige over dette spil. Du finder en række gode steder at spille snooker her på Funguide, hvad enten det er i Århus, København eller derimellem.