logo
  • Aktiviteter
  • Anledning
    • Polterabend
    • Firmaarrangement og Teambuilding
    • Blå mandag
    • Date idéer
    • Børnefødselsdag
  • Sted
    • Oplevelser København og Frederiksberg
    • Oplevelser Århus, Randers, Skanderborg og Østjylland
    • Oplevelser Nordsjælland, Helsingør og Hillerød
    • Oplevelser Odense, Svendborg, Nyborg, Middelfart og Fyn
    • Oplevelser i Aalborg, Frederikshavn, Skagen og Nordjylland
    • Oplevelser Vejle, Kolding, Fredericia, Horsens og Trekantsområdet
    • Oplevelser Esbjerg, Holstebro og Vestjylland
  • Oplevelsesgavekort
  • Guides

Forside » Guide til polterabend traditioner, regler og skikke

Guide til polterabend traditioner, regler og skikke

Hvilke traditioner og regler gælder? Hvem skal du invitere med? Og hvilke muligheder er der, hvis du vil arrangere en alternativ polterabend?
Få svarene her, så du er rustet til at skabe en polterabend, der sidder lige i skabet.

Af: Jens Kristensen

[Guides og Tips]

Polterabend billede 1

Indhold

  • Polterabend skikke og historie
  • Polterabend – Hvem skal med og hvem arrangerer?
  • Den traditionelle polterabend – regler og retningslinjer.
    • Den klassiske traditionelle polterabend
    • Den moderne traditionelle polterabend
  • En alternativ polterabend
  • Polteraften
  • Polterabend i populær kultur

Polterabend skikke og historie

Begrebet polterabend stammer fra Tyskland. Ordets første del, ‘polter’, betyder ‘bulder’, og ‘abend’ er jo ‘aften’. En aften med bulder og brag.
Tilbage i tiden var ideen, at folk larmede foran det kommende brudepars hus for at drive onde ånder ud af huset inden brylluppet. Så parret kunne leve lykkeligt.

På en måde gælder den del af skikken stadigvæk.

I dag benytter vi en polterabend til at markere et vigtigt skifte i livet for de to, der har bestemt at gifte sig. Et farvel til tilværelsen som single, og goddag til hustruen og ægtemanden. Vi skal rense luften for at bane vej for en ny tilværelse, uden onde ånder i skabene.

Polterabend er derfor markeringen af ‘før’ og ‘efter’. Ægteskab er starten på noget nyt.

 

Polterabend er en særlig fest, der fører parret over en tærskel. Reglerne for en god polterabend er meget fleksible.

Meningen er, at det skal være både hyggeligt og herligt, så den kommende brud/gom får et minde for livet.

Polterabend går dog ikke så lang tid tilbage i Danmark – faktisk begyndte man først i i 1980’erne at have det som en fast tradition for de danske bryllupper – men er ret hurtigt blevet et “must” i forbindelse med  hvert bryllup.

 

I gamle dage foregik polterabend dagen før brylluppet – idag er det mere almindeligt, at en polterabend foregår en weekend 2-6 uger inden brylluppet, hvor man er afsted fra morgen til sen nat.

Oftest bruges lørdagen, da de fleste polterabend deltagere sjældent er i stand til at passe et arbejde dagen efter.  En polterabend kan dog også foregå i hverdage eller søndage alt efter deltagernes mulighed for dette.

En polterabend behøves heller ikke at vare en hel dag – den kan også være en eftermiddag, en aften eller hvordan det passer deltagerne bedst – så lang tid man får et brag af en oplevelse.

_________________________________________________________________________________________

Se vores mange forslag til polterabend aktiviteter her: Aktiviteter til polterabend

_________________________________________________________________________________________

Polterabend – Hvem skal med og hvem arrangerer?

Normalt er det en god ven/veninde eller et nært familiemedlem til bruden/gommen, der påtager sig at planlægge og arrangere en polterabend, men oftest er man flere om det i en gruppe.

Man bør udvælge nogle folk, der kender bruden eller gommens ønsker ret godt, så man kan lave et program, som vedkommende vil elske.

Arrangementet skal naturligvis holdes hemmeligt for den, der skal fejres. Men deltagerne skal have besked i god tid, så en dato ligger fast.

Som udgangspunkt bør du invitere de samme til polterabend, som er inviteret til brylluppet.

Gommen har som regel sin egen polterabend, hvor det kun er mænd, der deltager – ligeledes har bruden sin egen polterabend, hvor kun kvinderne deltager.

Der er ikke altid et match mellem polterabendens indhold og så de inviterede deltagere alder og ønsker. Derfor kan der også fint laves undtagelser, hvis det giver god mening.

Grundlæggende er det en god idé, at planlægningsgruppen melder ud, hvad de har tænkt sig af aktiviteter, alkoholsniveau etc.

Så kan deltagere, der ikke ser arrangementet som et match ift. deltagere, aktiviteter og budget blot melde fra eller måske endda blive hægtet på den anden fra brudeparets polterabend, hvis der her er et bedre match.

Lav gerne en gruppe til at planlægge bruden eller gormens polterabend

 

Den traditionelle polterabend – regler og retningslinjer.

Reglerne for en polterabend ligger ikke fast, men der er nogle retningslinjer primært indenfor, hvornår en polterabend skal afholdes, hvem der skal med, og hvordan dagen typisk forløber.

Vi har i to foregående afsnit beskrevet, hvornår og hvem – så her beskriver vi lidt om normerne for en mere traditionel polterabend.

En af de primære retningslinjer er at bruden og gommen holder deres polterabend sammen og kun med gæster af eget køn. Det er en tradition, da stadig holdes meget i hævd, da dagen jo netop handler om at fejre “sidste dag” som single inden parforholdet tager over.

Den klassiske traditionelle polterabend

Normerne for en traditionel polterabend har ændret sig fra den klassiske polterabend til en variation, hvor nogle af retningslinjerne er bevaret mens andre er droppet.

Den klassiske traditionelle polterabend foregår ved at gommen eller bruden overraskes – det kan være hjemme eller på jobbet.

Herefter iklædes de et fjollet kostume og gerne et skilt med “Hjælp jeg skal giftes!” – Man kører herefter en på den lokale gågade, hvor bruden eller gormen, så bliver sat til at sælge kys.

Kilde: Tv2 foto – Klovn: Piverts Polterabend

Herefter udføres en del grænseoverskridende aktiviteter for gommen eller bruden. Det er opstået ved, at man netop fejrer, at en grænse i livet overskrides, at man skal giftes.

Oftest blandes disse aktiviteter med store mængder af alkohol og slutter gerne af med en vældig bytur.

Den klassisk traditionelle polterabend går til tider over stregen og der er set eksempler på hvordan de grænseoverskridende aktiviteter mixet med store mængder alkohol har skabt splid i venskaber og ikke rystet gruppen sammen, som det ellers også er formålet med en polterabend.

Den moderne traditionelle polterabend

Færre og færre holder dog en helt klassisk og traditionel polterabend.

Der er ofte skruet ned for de mere pinlige og grænseoverskridende aktiviteter og mere fokus på at lave en hyggelig og mindeværdig dag for gommen eller bruden, der skal lave ting de elsker, sammen med mennesker de holder af.

Den moderne traditionelle polterabend er stadig meget inspireret af den klassiske polterabend ift. en del af aktiviteterne.

Igen overraskes bruden/gommen af resten af gæsterne enten i eget hjem eller ude.  Oftest samles man tidligt på dagen og spiser et stort morgenmåltid sammen og får enkelte små skarpe.

Herefter starter et hav af aktiviteter, der er rettet mod, hvad hovedpersonen vil kunne lide – gerne nogle aktiviteter, som er lidt anderledes fra hvad hovedpersonen gør til hverdag, men som de vil elske. Aktiviteterne kan godt være grænseoverskridende, men bliver holdt i den milde ende.

De fleste traditionelle polterabender indeholder også en del alkohol, men i en mængde som passer til gommen eller bruden måde at feste og fejre på.

Ofte varer programmet til sent på aftenen/natten

Udklædning forekommer også – men i lidt mindre ekstrem grad end den helt klassiske.

I det hele taget er den moderne traditionelle polterabend ofte blot en mindre ekstrem version af den klassiske, så man er sikret at den gode stemning og venskaber er intakte til selve brylluppet og fremadrettet.

_________________________________________________________________________________________

Se vores mange forslag til traditionelle polterabender her:: Aktiviteter til polterabend

_________________________________________________________________________________________

 

En alternativ polterabend

Ikke alle ønsker en polterabend indenfor traditionerne, hvad enten det er den helt klassiske eller mere moderne af slagsen.

Årsagerne til det kan være mange, men ikke alle synes at traditionerne passer til deres ønsker og derfor planlægger de polterabenden på deres egen måde.

Nogle ønsker ikke deres egen polterabend, men holder i stedet en samlet dag, sammen eller mødes til aftenmaden og fester sammen om aftenen.

Andre dropper alle former for udklædning, overraskelse eller alkoholen.

Der, hvor de fleste laver en alternativ tilgang til en polterabend, er typisk på aktiviteterne, hvor man afviger fra typiske polterabend aktiviteter, som paintball, croquis, gokart etc. og istedet finder nogle lidt mere atypiske aktiviteter, som passer bedre til bruden og gommens ønsker og interesser.

 

Polteraften

I Danmark har vi oversat det tyske ‘polterabend’, og du vil derfor nogen gange støde på det danske udtryk ‘polteraften’. Men det betyder selvfølgelig det samme. Vi taler fremdeles om at arrangere en særlig begivenhed for den kommende brud/gom, så vi markerer skiftet fra single til indtrædelse i ægtestanden.

Programmet for en traditionel polterabend vil ofte være en grænseoverskridende aktivitet for bruden/gommen, derpå fysisk aktivitet også for festdeltagerne, og selvfølgelig afslapning med god mad og rigeligt med drikkevarer. Der er mulighed for at booke arrangementer med en række samlede events flere steder i landet, hvor I får masser af underholdning og aktivitet til rimelige priser.

Et arrangement på et sådant eventcenter har sine fordele, fordi I kan blive det samme sted og alligevel få variation i programmet og aktiviteterne. I sparer tid og penge på transport, og samtidig er I ikke afhængige af vejrliget. Det er nemlig nødvendigt også at tænke på årstiden i forbindelse med polterabend.

 

Polterabend i populær kultur

Begrebet polterabend har været behandlet mange gange i både film og bøger, da en god fest er et herligt emne til underholdning
I Danmark er polterabend måske mest kendt fra Jan sonnergaards novelle “Polterabend” fra 1997, der nok nærmest tjener som eksempel på, hvordan en polterabend IKKE bør forløbe. Hele dagen går galt – fyldt med druk og ydmygelser og ender med uvenskab og slåskamp og et efterfølgende akavet bryllup.

Men til den mere humoristiske side kan filmen med Tom Hanks ‘Polterabend for viderekomne’ anbefales som inspiration, hvor festen går helt amok i druk, strippere og grov drengehumor.
Se traileren for filmen her:

Og her kan du læse om filmen på imdb

I samme stil kan filmen ‘Tømmermænd i Vegas’ bruges til varme op og og få gode ideer til et brag af en polterabend. Filmen er en slags moderne udgave af polterabend for viderekomne og igen viser den en polterabend, hvor tingene går helt amok, men også skaber et unikt sammenhold mellem 4 mænd.

Du kan se trailerne for filmen herunder

Og her kan du læse om filmen på imdb

Endelig er der afsnittet med Piverts Polterabend i den populære serie Klovn – det er en godt eksempel på en meget traditionel polterabend for mænd, som tidligere beskrevet, hvor Pivert bliver hentet, klædt ud og skal sælge kys på Strøget, hvorefter han skal spille paintball.

Det går selvfølgelig galt, som det altid gør i Klovn.

Du kan se hele afsnittet her: Piverts Polterabend


Læs også

30 festlige forslag til polterabend pynt, tøj og udklædning

Læs mere om 30 festlige forslag til polterabend pynt, tøj og udklædning

Top 25 sjove lege til mænd & kvinder på polterabend

Læs mere om Top 25 sjove lege til mænd & kvinder på polterabend

13 sjove quizzer til en polterabend

Læs mere om 13 sjove quizzer til en polterabend

Polterabend idéer til Mænd

Læs mere om Polterabend idéer til Mænd

Polterabend idéer for piger og kvinder

Læs mere om Polterabend idéer for piger og kvinder

2 Kommentarer

  1. Aleida siger:
    kl.

    Having read this I believed it was really informative.

    I appreciate you taking the time and effort to put this article
    together.
    I once again find myself spending way too much time both reading and leaving comments.

    But so what, it was still worth it!

    Svar
    1. Jens Kristensen siger:
      kl.

      Hello Aleida.

      Thanks for the kind words – you are very welcome.

      All the best
      Team Funguide

      Svar

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *



Funguide
ejet af Venture 83
Ellehjørnet 41
2800 Kgs. Lyngby
Mail: [email protected]
CVR: 34700540

Bemærk at vi tager højde for fejl og mangler i beskrivelserne. Priser og information er ikke altid 100% uptodate. Kontakt altid leverandørerne for specifikke tilbud og priser. Hvis du er leverandør, så kontakt os for rettelser til jeres beskrivelse.

Om Funguide
Kontakt
Andre projekter:
Foodtruck.dk Food trucks pølsevogne helstegt pattegris
Foodtruck.se Food trucks i Stockholm
Utdrikningslag.events