logo
  • Aktiviteter
  • Anledning
    • Polterabend
    • Firmaarrangement og Teambuilding
    • Blå mandag
    • Date idéer
  • Sted
    • Oplevelser København og Frederiksberg
    • Oplevelser Århus, Randers, Skanderborg og Østjylland
    • Oplevelser Nordsjælland, Helsingør og Hillerød
    • Oplevelser Odense, Svendborg, Nyborg, Middelfart og Fyn
    • Oplevelser i Aalborg, Frederikshavn, Skagen og Nordjylland
    • Oplevelser Vejle, Kolding, Fredericia, Horsens og Trekantsområdet
    • Oplevelser Esbjerg, Holstebro og Vestjylland
  • Oplevelsesgavekort
  • Guides

Forside » Brætspil er tidens hotteste dating aktivitet

Brætspil er tidens hotteste dating aktivitet

[Guides og Tips]

Brætspil date

Nyt dating-hit: Danskerne søger en partner, der spiller brætspil

Det nyeste turn-on på datingmarkedet ser ud til at være noget så banalt som brætspillet. En fjerdedel af alle brugere på dating app’en Lovla er for eksempel på udkig efter en partner, som elsker at spille brætspil, viser ny undersøgelse. For det ses som en god, social egenskab – og så er det en god samtalestarter

Brætspilscafeerne åbner på stribe i disse tider, og danskerne finder også i stigende grad spillene frem derhjemme. Dén popularitet afspejler sig nu også i en undersøgelse blandt brugere på den danske dating app Lovla. Her viser det sig, at knap en fjerdedel af brugerne søger en partner, som elsker at spille brætspil. 

For kærlighedsekspert og stifter af Lovla, Mortada Haddad, er der en god forklaring på, hvorfor netop brætspillet ligger så højt på listen over tiltalende interesser hos en fremtidig partner: 

“Der er noget jordnært og hyggeligt i at spille brætspil, og jeg synes egentlig, at det siger meget om en person. Det er én, som nyder det sociale element og som værner om den danske ‘hygge’. Det er noget, som mange vil betegne som en god kvalitet og egenskab,” siger han. 

 

Vores interesser afslører os 

Helt generelt kan vores interesser og hobbyer fortælle en hel del om, hvem vi er, og hvilke værdier, vi anser som de vigtigste for os selv og for en eventuel partner. 

Mortada Haddad uddyber: “I det hele taget siger vores skøre interesser, synspunkter og hvor vi er i livet mere om os, end vi selv går og tror. Er man vild med mors kødgryder, hvilket en fjerdedel af Lovlas brugere er, gemmer der sig højst sandsynligt et familiemenneske med en kærlighed til mad bag profilen. ”

På datingapp’en Lovla bliver brugerne matchet ud fra flere algoritmer, heriblandt deres interesser. På den måde opstår der allerede inden første møde en fællesnævner, som kan danne grobund for gode samtaler fra start. Det er en kæmpe fordel, hvis man gerne vil danne nye relationer. 

“Jeg tror, at alle har været på en date, hvor tankerne konstant har kredset om, hvad næste spørgsmål skal være. Derfor er dét at have en fælles interesse en super værdifuld samtalestarter, som skaber tryghed, flere gode snakke – og mindre pinlig tavshed. Og så er det i bund og grund underordnet, om det er bungy jump, brætspil eller badminton, som er fællesnævneren – så længe man har muligheden for at møde en ligesindet med samme skøre passion som en selv,” siger Mortada Haddad.

Vores hobbyer og skøre interesser siger med andre ord meget om, hvem vi er, og hvad vi søger i en partner. Og hvem ved – måske sidder din eneste ene klar med et spil bezzerwizzer og mangler en partner et sted? Der er kun én måde at finde ud af det på.

Hvis brætspil ikke er dig og du leder efter andre idéer til en date aktivitet – så se vores forslag her: Date idéer




Funguide
Rued Langgaardsvej 13
2300 København S
Mail: Info@funguide.dk
CVR: 35935665

Om Funguide
Kontakt

OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, besøgsstatistik og at målrette annoncer. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere