Hos Blocs & Walls kan du få afprøvet dine klatretalenter i Nordens største klatrehal.
Hvem har ikke set Tom Cruise, når han hænger på en klippevæg i én af Hollywood filmene? Ser det ikke vildt ud? Og spændende?!
Hvis du gerne vil prøve at klatre og se, om det er noget for dig – uden på nogen måde at risikere at slå dig – så er klatring hos Blocs & Walls lige noget for dig.
Blocs & Walls tilbyder åbne hold for dem, der bare gerne vil prøve klatring, men som ikke har sikringskursus (kaldet “Prøv klatring”).
Her er I 6-12 personer og har 2 timer med professionelle instruktører, der først hjælper jer til at få det rette udstyr på (som er inklusiv i prisen) og derefter giver jer en sikkerhedsinstruktion.
Så kan man prøve kræfter med 5 meters væggen (bouldering), der har faldmadrasser under sig. Derefter går turen videre til den 15 meter høje klatrevæg, hvor du kan afprøve toprebsklatring. Her er der hele tiden en anden, der holder rebet, hvis du skulle miste grebet.
Blocs & Walls tilbyder “Prøv klatring” både i hverdage og i weekender, og de har udstyr der passer til alle aldre (fra 3 år og op!). Du/I skal bare sørge for at have noget løstsiddende tøj på, som man kan bevæge sig frit i.
Du kan naturligvis tage en god ven eller veninde med – og klatring er også en oplagt dateidé for de mere eventyrlystne!
Og hvis I skal holde polterabend, firmaarrangement, teambuilding eller lignende, kan I enten melde jer på et åbent hold – eller få jeres eget eksklusive skræddersyede arrangement. Kontakt så bare Blocs & Walls.
Klatrecentret tilbyder også andre spændende muligheder. Du/I kan f.eks. købe et dagspas, og så kan I klatre frit, så længe det er i følgeskab med én, der har et B&W sikringskort.
Når I er færdige med at klatre, kan I frit benytte stedets omklædnings- og badefaciliteter, og så kan I nyde en forfriskning i cafeen efterfølgende.
En alletiders oplevelse for alle uanset alder og niveau – og her i videoen kan du se præcist, hvordan det foregår:
Du kan se priser, billeder, events og praktisk information på deres hjemmeside via knappen under billedet.