Er du ude efter en super spændende, smuk og adrenalinfyldt oplevelse? Prøv hangglidning eller paragliding i bl.a. København, Århus og det øvrige Sjælland og Jylland. Du kan både flyve solo eller som tandem, hvor du har en professionel og erfaren paraglider eller hangglider med i luften. Hanggliding og paragliding minder meget om hinanden, men kort sagt går begge former ud på, at du flyver i luften i enten en slags drageflyver eller under en form for faldskærm. Både paragliding og hanggliding er blevet mere og mere udbredt herhjemme i Danmark de senere år, og selvom vi ikke har verdens højeste bjerge at lette fra, så er der alligevel formidable muligheder for at få luft under vingerne. Du kan bruge oversigten her på Funguide til at finde et sted nær dig, som tilbyder paragliding og hanggliding som en oplevelse, du med garanti aldrig vil glemme. Svæv over det danske landskab, mens du styrer drageflyverens eller faldskærmens kurs med kroppen.