Minigolf Fyn

 

Dette er Funguides oversigt over indendørs og udendørs minigolfbaner på Fyn, herunder Odense, Søndersø, Middelfart, Kerteminde, Svendborg og Nyborg.

Du kan klikke dig ind på nedenstående udbydere og se hvad de tilbyder – Du kan også bruge vores filter til at finde den minigolfbane, der matcher dine behov.

Trænger I til en hyggelig eftermiddag eller aften ude? Hvad så med et spil minigolf?

Spillet er en sjov og afslappet aktivitet, der kan spilles af folk i alle aldre, og på alle tider af året.

I kan nyde den friske luft, hvis I vælger en udendørs bane. Eller I kan vælge den sikre løsning uanset vejret; en indendørs bane.

Så det er en oplagt aktivitet, uanset om I skal holde polterabend, finde en sjov ferieaktivitet til familien, eller på en afslappet date.

Spillet er en af de hyggeligste aktiviteter, der findes – og den er velegnet til de fleste uanset alder og fysisk formåen.

Og heldigvis byder Fyn og Odense på flere gode baner, der egner sig til både solskin og regnvejr. Læs med her.

 

Minigolf i Odense – udendørs og indendørs

I vores liste har vi fremhævet Golf’n’Fun, der findes både i Odense og i Svendborg. Det har vi, fordi de byder på nogle alletiders sjove indendørs baner med festlige dekorationer som f.eks. Eiffeltårnet.

Golf’n’Fun er en del af Bowl’n’Fun, så udover golfbanerne finder I flere sjove aktiviteter på samme adresse. Det gør det lettere at arrangere f.eks. en polterabend eller en firmafest, fordi I slipper for at skulle transportere jer rundt. Og de har også en lækker restaurant “The Grill”, så I kan endda spise før eller efter spillet, hvilket er oplagt, når man har en sjov dag ude.

Andre indendørs baner i Odense er:

  • Minigolfklub Putter Team Odense
    Her kan man spille indendørs i deres klublokaler – også som gæst. Og den varme sæson kan man spille på deres udendørsbaner ved Havnen.

Andre udendørs baner i Odense er:

  • Odense Minigolf Club
  • Vesterbro Minigolf
  • (Minigolfklub Putter Team Odense i sommerhalvåret)

Her kan du se en video fra Golf’n’Fun i Odense og Svendborg – hvor du også kan se hvilke øvrige aktiviteter, de har:

 

 

Minigolfbaner i Kerteminde og på Fyn

I Kerteminde finder man også en sæsonåben udendørs bane, der hedder Kerteminde Minigolf. Det er en rigtig flot anlagt bane, der udover sjove spilmuligheder også frister med en god iskiosk.

Øvrige indendørs baner på Fyn er:

  • I Svendborg har vi fremhævet Bowl’n’Fun, der har en rigtig dejlig bane. Igen synes vi, den fortjener at blive fremhævet, fordi de har gjort noget ekstra ud af oplevelsen. Og fordi man kan kombinere aktiviteten med andre sjove aktiviteter på stedet. Og derudover spise en dejlig middag!

Øvrige udendørs baner på Fyn er:

  • På Vejlby Fed Strand Camping finder du en simpel bane, hvor det er forholdsvist billigt at spille
  • I Middelfart ligger Minigolf og Fodboldgolf Middelfart i grønne omgivelser
  • I Ebberup på Vestfyn finder man Vestfyns-Fodboldgolf, hvor man også kan spille mini
  • Smukt beliggende Faaborg Camping byder også på 18 hullers bane, hvoraf flere har loops
  • I Svendborg finder mand Christiansminde Is og Minigolf
  • På Østfyn finder du en bane på First Camp Bøsøre Strand – du kan godt spille, selvom du ikke bor på campingpladsen, der er bare lidt højere pris
  • På Lundeborg Strand-Camping kan du også spille – det er dog uvist, om man kan spille, hvis man ikke bor på pladsen
  • I Nyborg finder man velanmeldte Nyborg Minigolf, der er sæsonåben fra april
  • Vil du gerne spille i nærheden af Søndersø, er banen ved Hasmark Strandkiosk nok det nærmeste bud

 

Hyppige spørgsmål, vi får om Minigolf i Odense og på Fyn

1. Kan børn spille?
Svar: Ja, selv mindre børn kan ofte have det sjovt på banen. Selvom de måske har svært ved at få bolden i hul, er det sjovt at kunne slå til bolden med en kølle. Og så kan mor eller far jo eventuelt spille sammen med junior og holde om barnets arme.

2. Skal man selv have køller/udstyr med?
Svar: Nej, på langt de fleste baner er kølleleje inklusiv i prisen. Som oftest er der endda særlige (kortere) køller til børn. Naturligvis kan det være en god idé at investere i dit eget udstyr, hvis du gerne f.eks. vil spille i en klub.

3. Hvilke regler er der?
Svar: Reglerne i minigolf er ret simple. Det gælder om at spille banen igennem, hvor man bruger færrest muligt slag. Derudover får man som regel 1-2 strafpoint, hvis bolden ryger udenfor banen. Mange spiller også med en regel om, at man godt må rykke bolden 5-10 cm med hånden, hvis den ligger lige op af en kant eller et hjørne (så det bliver muligt at få køllens hoved om bag den).

Derudover har mange baner en regel om, at hvis du ikke kan gennemføre en af enkeltbanerne på et bestemt antal slag, f.eks. 8, så skal du stoppe og notere et bestemt antal strafslag, f.eks. 10 points. Det vil som regel fremgå af spillesedlen, hvis de har den regel. Og I kan naturligvis vælge at ignorere den!

4. Hvad er den bedste måde at spille på?
Svar: Der er overraskende meget teknik i minigolf. Langt mere, end vi kan forklare her. Et lille tip er dog altid at sørge for at stå med fødderne lige og let spredt, og bolden midt i mellem dine fødder. Sørg for at stå lige med kroppen. Og ram så med midten af køllens hoved (den er ofte markeret med en lille streg eller ridse).

Og ellers handler det vel bare om at øve, øve og øve!

5. Hvor kan man spille minigolf på Fyn?
Svar: Jamen det spørgsmål er jo hele grunden til, at vi har lavet denne her guide? Slå dig løs og se, hvilken bane er din yndlings. God fornøjelse!

 
Nulstil filter
Søg
Viser 1-1 af 1 aktiviteter.
Golf'n'Fun - bowl'n'Fun Minigolf

Minigolf hos Bowl'n'Fun/Maximum

Spil minigolf på lækre, indendørs baner i hele Jylland - fantastisk hyggelig aktivitet til din polterabend, familietur, date eller lignende.